Jeg arbejder med individuel samtaleterapi til voksne og unge (15+) i København og online. Jeg har erfaring med at arbejde med bl.a. udfordrede relationer, angsttilstande, stress, lavt selvværd, depression, sorg, eksistentielle kriser og personlig udvikling. Jeg tilbyder også samtaler til par og til pårørende til personer med fysisk eller psykisk lidelse.

Jeg lægger meget vægt på, at min praksis opleves tryg, fortrolig og fordomsfri, uanset hvem man er og hvilken baggrund, man kommer med. Jeg er først og fremmest optaget af at forstå, hvordan tingene ser ud med dine øjne, før jeg bringer mine faglige forståelser på banen. Her bliver du ikke placeret i kasser – i stedet vil vi skabe plads til nuancerne og bevare blikket for den virkelighed og de vilkår, som du orienterer dig i.

Du er velkommen til at tage kontakt til mig, hvis du ønsker yderligere afklaring om, hvorvidt jeg kan hjælpe i netop din situation. Jeg går samvittighedsfuldt til værks, og hvis jeg ser et behov for særlige kompetencer, som jeg ikke har, vil jeg forsøge at hjælpe dig på vej med at finde den rette psykolog.

Som psykolog har jeg tavshedspligt og arbejder indenfor rammerne af relevant lovgivning samt Etiske principper for nordiske psykologer. Jeg fører journal efter hver samtale, deltager regelmæssigt i supervision og videreuddanner mig løbende gennem kurser og selvstudier for at holde mig opdateret på den nyeste viden.

Læs mere om mine priser samt mulighederne for rabat under priser og praktik.